Skuffet Auri: Offensivt svigtede vi igen
Den pressede Brøndby-træner Auri Skarbalius aner fremgang trods søndagens 0-1-nederlag i Parken til FC København i Superligaen.
Indsatsen og indstillingen fra Brøndby-spillerne var godkendt, mener træneren, som kun savnede lidt saft og kraft i angrebet.
- Vi er skuffede, og det skal vi være, når man tænker på, at vi leverede en god kamp mod Danmarks bedste hold.
- Igen er vi ikke kyniske nok på den sidste tredjedel af banen. Vi gjorde ikke chancerne store nok.
- Spillemæssigt bliver vi ved med at flytte os, og når vi trods alt kan komme frem til chancer mod et FCK-hold, hvor sådan noget ikke er nemt, så er det kun et spørgsmål om tid, før det vender for os, siger Skarbalius.
Brøndby ligger sidst i Superligaen med kun otte point for 13 kampe.
- Det sidste, vi mangler, er at få point. Men når vi kan spille så frigjort, som vi gjorde mod FCK, så er jeg tilfreds. Vi skal bare være kyniske på den sidste tredjedel af banen.
- Nu skal vi bare blive ved med at øve indlæg og træne afslutninger. Vi skal arbejde hårdt for at få den stolpe ind, som vi mangler lige nu, lyder det fra Skarbalius.
I næste runde skal Brøndby en tur til Herning, hvor en bundkamp mod FC Midtjylland venter.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker