Skuffet Casper U. havde ikke set udskiftningen komme
Casper U. Mortensen havde på ingen måde forudset, at det ville blive ham, der blev prikket, da der skulle gøres plads til Jesper Nøddesbo i håndboldlandsholdets EM-trup.
Bjerringbro-Silkeborg-spilleren blev i hvert fald noget overrasket over at få den kedelige besked af landstræneren.
- Ulrik (Wilbek, red.) har sagt, at jeg har spillet fremragende, og det er jeg også enig i. Jeg er den næstmest scorende for Danmark, og derfor havde jeg heller ikke set det komme, siger Casper U. Mortensen.
Venstrefløjen har fået samme forklaring som pressen på udskiftningen: Flere spillere - herunder René Toft Hansen - skal spares i den betydningsløse kamp mod Island, og så er det vigtigere at have en ekstra stregspiller end en fløj i truppen.
Samtidig mener Wilbek, at også Casper U. Mortensen vil have godt af en pause.
- Det er hans valg. Personligt er formen rigtigt god, og jeg er klar til at spille mange minutter. Jeg føler mig ikke belastet, på ingen måde, siger han.
Den tidligere Viborg-spiller håber nu, at Wilbek vil gøre brug af sin tredje og sidste udskiftning senere i turneringen.
- Jeg håber, at jeg kommer ind igen. Det synes jeg, at jeg fortjener, men jeg har ikke fået nogen garanti.
Ulrik Wilbek kan som nævnt skifte ud i truppen endnu en gang i turneringen. Det skal i givet fald ske mindst klokken 9 om morgenen på en given kampdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie