Skuffet City-manager: Vi var bedre end Juventus
Manuel Pellegrini mener ikke, at Juventus fortjente 2-1-sejren over Manchester City i Champions League.
Manchester Citys spillere, ledere, fans og træner hang med hovederne, da det stod klart, at Champions League i denne sæson blev åbnet med et hjemmebanenederlag til Juventus, som tog fra Etihad Stadium med en 2-1 sejr.
- Det er skuffende. Jeg mener ikke, vi fortjente at tabe. Vi havde bedre chancer, og vi spillede bedre end Juventus. Det var en typisk Champions League-kamp, hvor begge hold kreerede chancer, men hvor vi var i mest boldbesiddelse.
- Det var ikke et taktisk problem. Juventus scorede bare to flotte mål, lød det fra Manchester Citys manager, Manuel Pellegrini efter kampen ifølge AFP.
Citys Yaya Toure var helt på linje med sin manager:
- Det var en skuffende kamp. Italienerne spillede virkelig godt. De forvarede godt, men jeg mener også, de var heldige. Jeg mener ikke, at vi spillede dårligt.
- Det er den slags, der kan ske i fodbold. Vi må bare finde styrken og komme tilbage i Champions League, siger Yaya Toure til engelske BT Sport.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde