Skuffet dansk landstræner: Der var mulighed for point
Vikarierende landstræner Lars Knudsen ærgrede sig over, at det ikke lykkedes det danske landshold at få point fra mødet på udebane med Spanien. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Ifølge Lars Knudsen forsvarede danskerne for meget i anden halvleg, da man tabte 0-1 til Spanien.
Danmark var på vej mod et godt resultat på udebane mod Spanien, men som kampen skred frem, løb danskerne tør for kræfter mod de forsvarende europamestre, der med en sen scoring tog en 1-0-sejr.
Dermed overtager spanierne samtidig den danske førsteplads i Nations League-puljen, der også tæller Schweiz og Serbien.
- Det er frustrerende, at vi ikke fik noget med herfra, siger vikarierende landstræner Lars Knudsen til TV 2 Sport.
- Jeg synes, at der var mulighed for at få point. Der var muligheder og sekvenser i første halvleg, hvor vi fik gjort nogle gode ting. I anden halvleg blev det for meget en forsvarskamp i forhold til, hvad vi ville.
Kampens enlige scoring faldt i de 79. minut, da et afrettet skud fra Martin Zubimendi passerede Kasper Schmeichel, der godt kunne have gjort mere i situationen.
- I anden halvleg var der for mange dårlige beslutninger og dumme boldtab, som gjorde, at vi kom til at forsvare for meget, siger Rasmus Nissen Kristensen til TV 2 Sport.
- Jeg synes dog, at vi forsvarede godt. Så indkasserede vi et tilfældigt mål, som er det, der kan ske.
Danmarks næste opgave i Nations League er tirsdag, hvor Schweiz venter på udebane.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned