Raymond Domenech fik ikke nogen særligt minderig afsked som landstræner for Frankrig.
Franskmændene tabte 1-2 mod Sydafrika i sin sidste kamp ved VM efter en turnering, hvor intern spild og ballade trak langt større overskrifter end præstationerne på grønsværen.
Alligevel prøvede Domenech at se det positive i, at franskmændene i kampens sidste halve time med en mand i undertal trods alt fik scoret sit første mål i VM-turneringen.
- Jeg er trist og skuffet som alle andre på holdet, selv om jeg synes, at jeg i den sidste kamp så en lille smule af det, jeg forventede. Hjerte, generøsitet og solidaritet, siger Domenech, der afløses af den tidligere landsholdsspiller og verdensmester fra 1998, Laurent Blanc.
Der venter nu en større oprydning på holdet, hvor spillerne blandt andet nægtede at træne i søndags. Men Domenech mener, at Blanc har et godt materiale at arbejde med.
- Holdet har stort potentiale. Der har været ekstraordinære øjeblikke, og der er flere på vej. Frankrigs landshold dør ikke, det fortsætter ufortrødent, lyder de højtravende rod fra den afgørende træner, der tilsyneladende ikke har lige så stort et overskud, som han prøver at give udtryk for.
I hvert fald nægtede han at trykke hånd med Sydafrikas træner, Carlos Alberto Parreira, efter kampen.
Domenech nægtede at kommentere hændelsen på pressemødet efter kampen, men det skyldes angiveligt, at Parreira kritiserede måden, hvorpå Frankrig kvalificerede sig til VM-slutrunden på.
Holdet gik kun videre takket være det mål, som Thierry Henry scorede, da han forsætlig tog hånden til hjælp, uden at dommeren så det. På den måde blev Irland snydt for en VM-billet.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde