Skuffet Nicki Bille får skideballe af Rosenborg-træner
Nicki Bille Nielsens temperament løb af med den tidligere FC Nordsjælland-angriber, da han blev skiftet ud i Rosenborgs 4-0-sejr over Brann mandag aften.
Danskeren bankede hånden ned i udskiftningsbænken, da han var blevet pillet af banen, og det fik ifølge Adresseavisen træner Per Joar Hansen til at tage en kammeratlig snak med angriberen efter kampen.
- Ingen, der spiller i Rosenborg, opfører sig sådan. Ingen. Det kommer aldrig til at ske igen, aldrig.
- Jeg har givet klar besked om, hvad der kræves fremover i Rosenborg, og så må vi se, hvad der sker, siger træneren til avisen.
Nicki Bille selv erkender da også, at han gik over stregen.
- Jeg var frustreret over at blive skiftet ud, og jeg giver træneren ret i, at han sagde fra over for mig. Det skal ikke ske igen, det lover jeg, siger Nicki Bille til Adresseavisen.
Danskeren var ikke den eneste Rosenborg-spiller, der fik læst og påskrevet efter kampen.
Tjekken Borek Dockal valgte bevidst ikke at juble, da han scorede målet til 3-0, fordi han var sur over ikke at være med i startopstillingen. Det gjorde bestemt heller ikke noget godt indtryk på Per Joar Hansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker