Skuffet OB-træner: FCK punkterer os
Efter søndagens nederlag til FC København har OB kun vundet én kamp af de seneste seks i Superligaen.
Træner Henrik Clausens mandskab er lige nu syv point fra en medaljeplads, og der hersker en dårlig stemning på tribunerne, hvor der kun var lidt over 8.000 tilskuere mod FCK.
- Vi havde snakket om, at vi skulle være mere aggressive og levere en god indsats. Det gik godt i de første 45 minutter, hvor spillet var helt i orden.
- Men FCK punkterer os efter to hjørnespark, og efter 1-3 mister vi noget kraft, siger Henrik Clausen.
Brøndby har tidligere på sæsonen opgivet målsætningen om medaljer, men Henrik Clausen er ikke meget for at snakke om OB's ambitioner om europæisk fodbold og medaljer.
- Det var vores mål før sæsonen, og skal vi derop, skal vi have point. Det falder tilbage på det spillemæssige, og begynder det at gå fremad dér, kommer points'ene også, siger Clausen.
Der har tidligere været snak om dårlig stemning i OB-truppen, men selvom Henrik Clausen erkender at humøret ikke er så højt, mener han ikke at alt håb er ude.
- Man kan sammenligne med en arbejdsplads, hvor man mister penge og sige, at vi lige nu ikke får point.
- Så er det klart, at humøret ikke kommer af sig selv. Det er sjovere at vinde end at tabe, men vi må fokusere på de positive ting, siger Henrik Clausen.
OB-træneren understreger i øvrigt, at han stadig mener, at han er den rette mand i cheftræner-stolen.
OB møder i midtugen Twente i Europa League, inden Brøndby venter næste søndag på hjemmebane i Superligaen.
/ritzau/
OB-træner Henrik Clausen fokuserer ikke på topplacering, men på at få point i næste kamp.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned