OB indkasserede et smertefuldt 1-2 nederlag hjemme mod FC Nordsjælland. Det var anden gang på fire dage, at fynboerne smed en føring efter pointdelingen mod FC Midtjylland i mandags.
Det ryster OB?s midtbaneprofil Hans Henrik Andreasen.
- Det, der går galt, er, at vi kommer foran 1-0. De sidste par gange vi er kommet foran tidligt i kampen, så har vi ikke vundet. Indtil vi kommer foran, går det fint, men når vi gør det, så lader vi FC Nordsjælland komme ind i kampen, siger Hans Henrik Andreasen.
Han har svært ved at forstå, hvorfor det igen gik galt i kampen mod FC Nordsjælland.
- Jeg ved ikke hvorfor. Hvis jeg kunne svare på det, havde jeg sagt det til holdkammeraterne i pausen. Ubevidst går vi ned i tempo, og måske tror folk, at vi har vundet, når i kommer foran. Det er meget irriterende, siger en skuffet Andreasen.
Han mærker nu presset fra FC Midtjylland og Brøndby i sølvkampen.
- En sejr i dag ville have gjort de to uafgjorte resultater mod Brøndby og FC Midtjylland gode, men nu kan vi ikke bruge det til noget, fortsætter ham.
Cheftræner Henrik Clausen var også skuffet efter nederlaget, men fandt alligevel overskud til at lykønske FC København med mesterskabet, der kom i hus efter OB?s nederlag.
- Jeg vil gerne sige tillykke til FCK. Det er velfortjent. Men jeg vil ikke sige, det er os, der giver dem guldet. Det har de selv klaret, siger Henrik Clausen./ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned