Men i en dramatisk kamp lykkedes det hans 10 holdkammerater at klare 2-2, og dermed er London-holdet klar til finalen i München. Terry er dog godt klar over, at han ikke står først i køen, når der skal deles roser ud.
- Jeg løftede knæet, og det skulle jeg ikke have gjort. Sådan en type er jeg ikke, så jeg er skuffet over mig selv, siger John Terry til tv efter kampen.
- Ude på banen syntes jeg, det var hårdt dømt, men efter at have set episoden på tv, ligner det et rødt kort, så der kommer ingen klager herfra, lyder det fra den erfarne anfører.
Med sin egen noget uheldige figur i baghovedet, er Terry da heller ikke sen til at rose sine hårdt kæmpende holdkammerater, der formåede at komme tilbage i kampen trods en mand mindre på banen.
- Jeg er lykkelig for den præstation, holdet leverede på banen i dag, siger John Terry.
- Jeg svigtede dem, og det undskylder jeg. Derfor er det så fantastisk, hvad drengene præsterede. Hvis vi ser lidt tilbage, var der ikke mange der havde regnet med, at vi ville stå, hvor vi står i dag, mener den udviste kaptajn.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde