Humøret var i bund hos Usain Bolt, efter at han søndag blev frataget muligheden for at genvinde VM på 100-meteren.
Den jamaicanske sprinter blev diskvalificeret for en tyvstart i finalen.
- Jeg har intet at sige lige nu. Jeg har brug for lidt tid, siger Usain Bolt, der måtte se landsmanden Yohan Blake vinde titlen som verdens hurtigste mand.
Den skuffede verdensrekordholder skal fredag forsøge at forsvare titlen på 200-meteren, men det er han ikke klar til at forholde sig til endnu.
- Hvordan det vil gå for mig? Det er på fredag ikke? Så det må vi se på fredag, siger Bolt, der efter sine korte svar skyndte sig ind i en bil med retning mod atleternes lejlighedskompleks.
Tydeligvis skuffet over den måske værste dag i karrieren.
Jamaicaneren satte sine verdensrekorder på 100- og 200-meteren ved VM i Berlin for to år siden. De lyder på henholdsvis 9,58 og 19,19 sekunder.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker