Skuffet Zimling hører alarmklokkerne ringe
Med 0-3-nederlaget til Makedonien har Danmark ikke vundet i de seneste otte kampe, og det vækker bekymring med tanke på, at kravet et to sejre, når Tjekkiet og Bulgarien er modstandere i VM-kvalifikationen til marts.
Midtbanespilleren Niki Zimling mener, at resultaterne må få alle til at vågne op.
- Vi skal til at vinde nogle fodboldkampe, hvis vi skal gøre os håb om at komme med til VM i Brasilien.
- Det her må få alarmklokkerne til at ringe, og vi må finde tilbage til det gode spil, vi leverede i EM-kvalifikationen. Lad os håbe, at det vækker os alle sammen, siger Niki Zimling.
Han blev afprøvet som den mest defensive af midtbanespillerne med Christian Eriksen og Michael Krohn-Dehli foran sig - et eksperiment, der slog helt fejl.
- Der var enormt stor plads rundt omkring mig inde på midten. Især når de slog til på kontra, og det fik vi ikke lukket ned for, og derfor fik de så tre dumme mål.
- Vi smed bolden for let væk, og det gjorde, at de fik nogle kontrachancer, og der må man sige, at de var hurtige og udnyttede dem fint, siger Niki Zimling.
Han er dog fortrøstningsfuld i forhold til at få rettet op på problemerne inden kampene mod tjekkerne og bulgarerne.
- Før de næste kampe har vi mere tid sammen og kan forberede os bedre. Der er mange, inklusiv mig selv, der ikke har spillet mange betydningsfulde kampe endnu. Det kommer til at gøre en forskel, siger Zimling.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet