Sky kører Post Danmark Rundt
Sky stiller op i jubilæumsudgaven af etapeløbet Post Danmark Rundt. Dermed stiller syv hold fra Touren op.
Lige nu slider Chris Froome og Sky-holdet i Tour de France, men i begyndelsen af august stiller Sky-holdet op i Post Danmark Rundt.
Det er Danmarks Cykle Union (DCU), der har fået en aftale på plads med et af verdens stærkeste cykelhold til jubilæumsudgaven af det danske etapeløb.
- Aftalen med Team Sky sætter prikken over i'et i vores stærke felt. Vi har i jubilæumsudgaven valgt at have hele 18 teams med, og det er første gang, at vi har så stort et felt.
- At det lykkedes at få Team Sky med glæder mig enormt, ikke mindst fordi de har lovet at komme med et stærkt hold. Danskerne kan se frem til topklassecykelløb i august med fire World Tour-hold i spidsen, siger løbsdirektør Jesper Worre.
Det er 25. gang, der skal køres Post Danmark Rundt.
Løbet begynder den 4. august i Struer og slutter den 8. august på Frederiksberg Allé i København. 3. etape er den såkaldte kongeetape, som i år får start og mål i Vejle og byder på mere end 2000 højdemeter.
Med accepten fra Sky stiller følgende 18 hold op i Post Danmark Rundt: Tinkoff-Saxo, Astana, Lotto Soudal, Sky, MTN-Qhubeka, Bora-Argon, Team Europcar, Cult, Roompot, Wanty-Groupe Gobert, Topsport Vlaanderen-Baloise, Bardiani CSF, Team Novo Nordisk, Team Post Danmark, Riwal Platform Cycling team, Team Almenborg-Bornholm, Team TreFor-Blue Water og Team Coloquick.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde