Sky: Stoke-nyindkøb afsonede karantæne i dopingsag
Saido Berahino skiftede til Stoke i januar, men er allerede afsløret i en kedelig sag fra sidste år. Foto: AP/Rui Vieira
AP/Rui Vieira
Stoke var klar over, at Saido Berahino afsonede en karantæne i efteråret, oplyser Stoke-manager Mark Hughes.
Angriberen Saido Berahino fik en karantæne af Det Engelske Fodboldforbund (FA) på otte uger sidste år.
Det fortæller Stoke-manager Mark Hughes, efter at Saido Berahino i januars transfervindue skiftede fra West Bromwich for 12 millioner pund, hvilket svarer til 104 millioner kroner.
- Vi er klar over, at der var en FA-disciplinærsag, og at Saido afsonede en karantæne på otte uger, siger Mark Hughes ifølge Skysports.
Ifølge Skysports er der tale om en karantæne efter en dopingtest, som afslørede et euforiserende stof, men den oplysning vil Mark Hughes ikke bekræfte.
- Vi var klar over karantænen, inden vi skrev under med ham. I forhold til flere detaljer må man gå til hans tidligere klub.
- Vi er ikke i en position, hvor vi kan give flere detaljer, da vi ikke har dem, siger Mark Hughes.
Ifølge flere engelske aviser var det en dopingtest uden for konkurrence, der var årsag til balladen sidste år.
FA oplyser, at forbundet ikke udtaler sig om dopingsager, medmindre en spiller har overtrådt reglerne i Det Internationale Antidoping Agentur, Wada.
Mark Hughes understreger, at Stoke har undersøgt sagen grundigt, og at FA-karantænen er et udslag af de problemer, englænderen havde i West Bromwich.
- Han havde problemer i sin tidligere klub i 18 måneder, og det er sagen tydeligvis en del af. Som med alle spillere har vi gjort vores research, inden vi skrev under med ham, påpeger Stoke-manageren.
23-årige Saido Berahino fik sin debut for Stoke i onsdags, da han blev indskiftet i 1-1-kampen hjemme mod Everton.
Mark Hughes har også planer om at bringe angriberen i spil mod West Bromwich, som tager imod Stoke i lørdagens Premier League-kamp.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker