Øystein Slettemark løber godt, men rammer skidt. Sådan lyder Slettemarks egen forklaring på, hvorfor han kun opnåede en 86. plads ved søndagens 10 kilometer sprint ved vinter-OL.
- Lige da jeg passerede målstregen var jeg meget skuffet over min skydning. Men det var meget svære forhold, og lige da jeg skulle skyde liggende, havde vinden ændret sig, siger Øystein Slettemark.
Grønlænderen, der repræsenterer Danmark ved vinter-OL, missede syv af de i alt 10 skud ved søndagens konkurrence, og det var udslagsgivende.
- Det er alt for meget og næsten uforståeligt, fordi jeg har skudt så godt til træning. Så det er ret træls, siger Øystein Slettemark.
Det dårlige resultat betyder desuden, at Øystein Slettemark ikke kvalificerer sig til tirsdagens jagtstart, men i stedet må forberede sig på 20 kilometer sprint, som bliver afviklet torsdag.
- Det er meget højt niveau, og hvis jeg skulle have været med i jagtstarten, så skulle jeg have skudt helt perfekt, og det gjorde jeg bestemt ikke i dag, forklarer Øystein Slettemark.
- Sådan er det med skiskydning. Man er lidt ligesom en yo-yo på resultatlisten, og har man en dårlig dag med skydningen, så går det dårligt, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet