Slag på anklen holder Schmeichel ude af Leicester-træning
Kasper Schmeichel slog anklen mod Burnley i weekenden og måtte lade sig udskifte. Den danske målmand træner endnu ikke med i Leicester. Foto: Reuters/Russell Cheyne
Reuters/Russell Cheyne
Kasper Schmeichel har problemer med anklen og risikerer at misse Leicesters næste kamp, fortæller manager.
Landsholdsmålmand Kasper Schmeichel går måske glip af torsdagens opgør mod Southampton i Premier League.
Schmeichel udgik med en skade, da Leicester i weekenden tabte 1-2 til Burnley, og danskeren er endnu ikke tilbage i træning. Det oplyser Leicester-manager Claude Puel.
- Han faldt og fik et slag.
- Det er hans ankel, der er problemet, og nu må vi se, om han kan spille kampen, siger Puel til Leicesters hjemmeside.
- Lige nu træner han ikke med os. Vi er nødt til at tilpasse os situationen, siger manageren.
Da 31-årige Schmeichel blev tvunget til at forlade banen i det 86. minut mod Burnley, fik Ben Hamer de sidste minutter i målet. Det er dog ikke sikkert, at Hamer får chancen igen mod Southampton.
- Nu må vi først se, om Kasper kan spille, men ellers er det et valg mellem Ben Hamer og Eldin Jakupovic.
- Jeg vil ikke gå i detaljer om dem, men blot sige, at det er to målmænd med gode færdigheder. De har forskellige forcer, og hvis de spiller, så er det en god mulighed for dem, siger Leicester-manageren.
Leicester er placeret på en ottendeplads i Premier League, mens Southampton og Pierre-Emile Højbjerg kæmper hårdt for at undgå nedrykning.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned