Der kan være langt fra tilbage til Silkeborg, når man lige har tabt åbningskampen i Superligaen med 1-4 til FC Nordsjælland i Farum.
Således kunne Silkeborgs nyerhvervede forsvarspiller Jesper Mikkelsen ikke finde på ret mange positive ting at sige efter blamagen, hvor Silkeborg det meste af tiden lignede statister.
- Det var et lorteresultat og en dårlig start. Turen herover gik fint, og kan vi komme nogenlunde hjem, så er det det eneste positive, der er at sige om det, lyder det fra en sammenbidt Jesper Mikkelsen over for TV2 Sport.
Jesper Mikkelsen scorede Silkeborgs mål ved stillingen 2-0 til FC Nordsjælland, som satte jyderne en anelse i gang, men altså ikke nok til at gøre en forskel i Farum.
Midt i anden halveg blev den erfarne forsvarsspiller skiftet ud, men mener ikke selv, at han spillede dårligere end resten af Silkeborg-holdet.
- Jeg vågnede småsyg i morges, så jeg tror, at Troels Bech vurderede, at det var bedre at få nogle friske kræfter ind, siger Mikkelsen.
Jesper Mikkelsen, der førhen både har spillet Superligafodbold i FC Midtjylland og Esbjerg, kom til Silkeborg fra den franske klub Troyes AC inden sæsonstarten.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub