Slavia Prag-spiller anker racismedom på ti spilledage til CAS
Ondrej Kudela kommer ikke med Tjekkiet til EM og anker nu sin sag om racisme videre til den internationale sportsdomstol, CAS. (Arkivfoto) Foto: Andrew Milligan/Ritzau Scanpix
Andrew Milligan/Ritzau Scanpix
Tjekken Ondrej Kudela misser blandt andet EM, efter at han blev straffet for racisme. Nu anker han til CAS.
Sagen om Ondrej Kudelas racismedom er ikke slut endnu.
I hvert fald har Slavia Prag-spilleren valgt at anke dommen til Den Internationale Sportsdomstol (CAS), efter at Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) onsdag afviste hans anke.
Det siger Kudelas advokat, Rene Cienciala, torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.
Tjekken blev i april straffet af Uefa for racistisk adfærd. Kudela fik karantæne i samlet ti europæiske kampe.
Det betyder blandt andet, at den tjekkiske forsvarsspiller misser EM.
- Jeg fortryder, at jeg ikke kan være med til EM, men jeg vil rense mit navn, så vi vil blive ved med at kæmpe, siger Kudela i en udtalelse gennem sin advokat.
Den tjekkiske landstræner Jaroslav Silhavy holdt en plads ledig til Kudela, da han tirsdag satte navn på de spillere, der skal med til EM. Men efter at forsvareren onsdag fik afvist sin appelsag, må han indkalde en anden i stedet.
Forseelsen skete i Europa League-ottendedelsfinalen mellem Slavia Prag og skotske Rangers 18. marts.
Det var Glen Kamara fra det skotske hold, som var udsat for racisme fra Kudela.
Kamara fik selv en straf på tre spilledages karantæne for at komme op at toppes med Kundela i spillertunnelen efter kampen.
Sagen har ifølge AFP fået det tjekkiske præsidentkontor til at klage til Uefa over straffen til Kundela, som det siger "kun er givet for at opfylde perverse forventninger fra en lille gruppe aktivister".
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker