Slimane efter tumult: Har modtaget racistiske hadbeskeder
Anis Slimane - her i aktion for Brøndby i Conference League - mener ikke, at episoden med ham og Mathias Greve er gengivet korrekt. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Anis Slimane mener, at tumulten med Mathias Greve til træningskamp i Brøndby er gengivet ukorrekt og ensidig.
Brøndby-spilleren Anis Slimane har været i vælten i denne uge, efter at han tirsdag var i infight med holdkammeraten Mathias Greve i forbindelse med en intern træningskamp i Brøndby.
Øjenvidner har ifølge flere medier beskrevet, at Slimane slog Greve, men førstnævnte mener ikke, at episoden er blevet gengivet korrekt.
- Velbeskrevet kan man dog ikke kalde dækningen af episoden, eftersom udlægningerne af både episoden og min person på flere punkter har været faktuelt forkerte, skriver Anis Slimane på Instagram og fortsætter:
- Ikke desto mindre er det udlægninger, som mange medier og mennesker ukritisk har lagt til grund og spredt, hvilket blandt andet har medført, at min familie og jeg har modtaget usmagelige hadbeskeder af truende, racistisk og chikanerende karakter.
- At min familie skal stå på mål for hadbeskeder, bliver jeg nødt til at reagere på, da jeg har familien nært.
Episoden blev meldt til politiet, men efter at have undersøgt videomateriale fandt Københavns Vestegns Politi ikke grundlag for at rejse sigtelse.
- Det er i dag (fredag, red.) blevet meldt ud både fra politiet og fra min arbejdsgiver, at der ikke er hold i den ensidige fremstilling af episoden og mig - vi var lige gode om det, forklarer Slimane.
- Det håber jeg giver stof til eftertanke og anledning til dårlig smag i munden hos alle de mennesker og medier, der har benyttet episoden til at sætte mig i dårligt lys ved at portrættere episoden og mig, som noget den og jeg ikke er.
Brøndby tager søndag hul på forårssæsonen hjemme mod Horsens.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker