Sløj Rafael Nadal siger tidligt farvel til Miami
Rafael Nadal opgav i tredje sæt mod Damir Dzumhur, da han tilsyneladende blev utilpas i den fugtige varme.
Miami Open blev en kort fornøjelse for tennisspilleren Rafael Nadal, der allerede er ude af turneringen i den amerikanske storby.
Efter at have været oversidder i første runde måtte den spanske veteran trække sig i utide, da han lørdag aften dansk tid stod over for sin første udfordring, verdens nummer 94, bosnieren Damir Dzumhur.
Ifølge nyhedsbureauet AFP var der ingen tegn på, at Nadal skulle været blevet skadet, men tilsyneladende fik spanieren det dårligt i den fugtige varme og opgav, da Dzumhur havde bragt sig foran 3-0 i tredje sæt.
Rafael Nadal så ellers ud til at være på vej mod den forventede sejr, da han vandt første sæt med 6-2.
Men Dzumhur slog tilbage ved at vinde 6-4 i andet sæt, mens Nadal øjensynligt blev utilpas.
Det er første gang i mere end seks år, at den 29-årige spanier trækker sig undervejs i en kamp.
Sidste gang, det skete, var i Australian Open-kvartfinalen mod Andy Murray i 2010.
Rafael Nadal har fire gange i løbet af sin karriere været i finalen i Miami Open, men han har aldrig vundet turneringen.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker