Slott efter styrt: Den værst tænkelige afslutning

Et styrt på sidste hæk i silende regnvejr over det olympiske stadion i Tokyo.

Sådan sluttede en stor atletikkarriere for Sara Slott Petersen i OL's semifinale i 400 meter hækkeløb mandag aften.

- Det var ikke et scenarie, jeg havde spillet igennem. Det var det værst tænkelige, der kunne ske.

- Det indkapsler meget godt, hvad sport er. Det kan gå mega godt nogle gange, og andre gange kan det gå helt ad helvede til, og det gjorde det i dag, siger Sara Slott Petersen.

Hun følte ellers, hun havde gang i et godt løb, da hun styrtede på vej ind til opløbsstrækningen.

- Jeg ved ikke præcist, hvad der skete, for det gik så hurtigt. Men ud fra det jeg kunne mærke på benet, så gled jeg i afsættet ind under hækken. Jeg har sparket op i hækken, så mit skinneben er revet op. Jeg løb frontalt ind i den.

Efter styrtet kom Slott på benene, og efter konkurrenterne havde krydset målstregen i løb, gik danskeren de sidste 100 meter og ind over stregen.

Men hvilke tanker gik igennem hovedet på hende i de sekunder?

- Det var selvfølgelig ærgrelse. Helt vildt. For jeg følte, at jeg havde styr på fokuspunkterne i løbet. Det blev et farvel, siger Slott om at krydse stregen for sidste gang.

- Jeg ville allerhelst slutte i en OL-finale, for det er det, jeg synes, at jeg har niveau til, og det, jeg føler, at min karriere havde fortjent som punktum.

- Lige nu fylder skuffelsen mest, men jeg tror ikke, at det ville fylde så meget, hvis jeg ikke vidste, at jeg aldrig får lov til at gøre det godt igen.

- Det er sport. Det er de vildeste følelser i hver ende af spektret. Ved sidste OL var det på den høje nagle, og nu er det i den helt anden ende. Det er det fede ved sport. Det kan rumme alle de følelser.

Hun understreger, at det er uigenkaldeligt forbi med atletik på topplan.

- Jeg har kunnet mærke, at det var her, det skulle slutte. Min karriere har ikke været en uproblematisk vej, så måske var dette meget symptomatisk for min karriere.

Slott har op til det sidste løb udtrykt frygt for et tomrum, når karrieren er slut, og hendes afslutningsreplik om, hvad hun nu skulle, var meget sigende.

- Nu skal jeg finde min træner, og så bryder jeg nok helt sammen. Og så skal jeg ikke noget.