Sløv verdensstjerne spolerer danskermøde
Det lignede kortvarigt en dansk gevinst, men badmintonspilleren Hans-Kristian Vittinghus måtte nøjes med at være lige ved og næsten mod verdensstjernen Taufik Hidayat ved Denmark Open.
Den danske herresinglespiller havde en matchbold i andet sæt, men til sidst trak den tidligere OL- og VM-guldvinder sig sejrrigt ud af opgøret med cifrene 18-21, 22-20, 21-19.
Hans-Kristian Vittinghus, som for to måneder siden overraskende nåede kvartfinalen ved VM i London, spillede i store dele af kampen på et højt niveau.
Stabiliteten rakte dog ikke helt mod indoneseren, som er kendt for at spille, som vinden blæser.
Det var også tydeligt, at Taufik Hidayat er set i en bedre udgave end onsdag aften, hvor han så ud til at have svært ved at finde motivation over at skulle spille foran få hundrede tilskuere.
Hans-Kristian Vittinghus kan dog med rette ærgre sig efter en god indsats.
Med sejren spolerede femteseedede Taufik Hidayat et rent dansk opgør i anden runde, eftersom han møder unge Viktor Axelsen.
Han vandt sikkert med 21-15, 21-15 over polakken Przemyslaw Wacha.
Til gengæld får publikum i Odense muligheden for at se det 17-årige danske stortalent i kamp mod en af badmintonsportens største stjerner igennem mere end et årti.
/ritzau/
Hans-Kristian Vittinghus havdeen matchbold, men blev besejret af stjernen Taufik Hidayat ved Denmark Open.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned