Slovakiet og Rumænien deler og sikrer begge avancement
Stanislav Lobotka var meget på bolden i løbet af kampen, hvor et massivt regnvejr i anden halvleg passerede over stadion. Foto: Angelos Tzortzinis/Ritzau Scanpix
Både Slovakiet og Rumænien er videre fra gruppespillet, efter de to hold onsdag spillede 1-1 i gruppe E.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Det endte 1-1 mellem Slovakiet og Rumænien i EM's gruppe E, og det var et resultat, som begge mandskaber i den grad kunne bruge.
Den anden gruppekamp mellem Ukraine og Belgien endte nemlig 0-0, og det betyder, at både Slovakiet og Rumænien avancerer til ottendedelsfinalerne. Rumænien bliver sågar gruppevinder.
Alle fire hold i gruppen ender på fire point. En bedre målscore giver Rumænien førstepladsen, mens Slovakiet slutter som nummer tre. Mellem dem klemmer Belgien sig ind på andenpladsen.
Rumæniens gruppesejr betyder, at holdet i ottendedelsfinalen står over for en tredjeplads fra en af de øvrige grupper. Belgien på andenpladsen render ind i Frankrig, mens Slovakiets modstander enten bliver Spanien eller England.
Slovakiet satte sig fra kampens start på boldbesiddelsen, mens Rumænien var en smule mere tilbageholden.
Annonce
Efter 24 minutter kom den slovakiske føring. Juraj Kucka sendte et indlæg direkte ind i pandebrasken på Ondrej Duda, der sikkert headede bolden i mål.
Rumænien havde indtil da ikke haft det store at byde på, men det slovakiske føringsmål fik rumænerne længere frem på banen.
De rumænske fans på lægterne var svært tilfredse med det uafgjorte resultat, der sikrede gruppens førsteplads. Foto: Angelos Tzortzinis/Ritzau Scanpix
Ti minutter efter kampens første mål blev rumænske Ianis Hagi nedlagt på kanten af det slovakiske felt.
Først kvitterede dommeren med et frispark. Et VAR-gennemsyn viste dog, at forseelsen blev begået i feltet. Kendelsen blev derfor omstødt til et straffespark, som Razvan Marin efterfølgende stensikkert eksekverede.
Første halvleg blev spillet i en kraftig varme i Frankfurt, men efter pausen vendte vejret på en tallerken.
En voldsomt regnvejr passerede over stadion i anden halvleg, og mens det skete, havde Slovakiet igen et lille overtag. Rumænien var dog også godt med i kampen og havde flere nærgående forsøg fra distancen.
Som kampen nærmede sig sin afslutning, blev det tydeligt, at begge mandskaber var ganske godt tilfredse med resultatet, der sendte dem begge videre.
Det gav ikke den store angrebsiver i slutningen, hvor begge hold bare ventede på, at dommerens slutfløjt lød.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned