Slovakisk lotion får skylden for isproblemer ved VM
Isen var ikke god, når Slovakiet var på banen ved VM i ishockey. Nu er årsagen fundet. Foto: /ritzau/AP/Monika Skolimowska
/ritzau/AP/Monika Skolimowska
Slovakiets ishockeyspillere benyttede sig af en lotion, der forårsagede en kemisk reaktion og ødelagde isen.
Mysteriet om de tidligere problemer med isen i Köln ved det igangværende ishockey-VM er opklaret.
VM-chef Franz Reindl oplyser lørdag, at synderen er en lotion eller olie, som de slovakiske spillere har benyttet.
Olien har været i berøring med isen og fremkaldt en kemisk reaktion.
- Vi bebrejder ikke slovakkerne, som ikke selv var klar over det, siger Reindl.
- Men denne olie er nu forbudt til fremtidige turneringer.
Isen tog udelukkende skade i kampe med slovakisk deltagelse.
Ismaskinerne havde problemer med at reparere banen i pauserne mellem perioderne. Det betød blandt andet, at pauserne i enkelte tilfælde måtte forlænges.
Slovakiet er ikke længere med i VM-turneringen, hvor man er nået frem til semifinalerne. Her står Canada over for Rusland, mens Sverige møder Finland i den anden.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker