Slovakisk tenniskvinde slider sig i finale i Singapore
Dominika Cibulkova var udspillet i første sæt, men kom tilbage og vandt over Svetlana Kuznetsova i semifinalen i Singapore. Foto: AP/Wong Maye-e
AP/Wong Maye-e
Dominika Cibulkova er klar til finalen i WTA Finals efter sejr i tre sæt over Svetlana Kuznetsova.
Slovakken Dominika Cibulkova bliver den ene af deltagerne i finalen i turneringen WTA Finals, kvindernes sæsonfinale.
Det står klart efter lørdagens semifinale, hvor Cibulkova efter en kamp med op- og nedture slog russeren Svetlana Kuznetsova efter to og en halv times tennis.
Cibulkova vandt 1-6, 7-6, 6-4, da netkanten til sidst var med hende på matchbolden.
Kuznetsova kvalificerede sig til sæsonfinalen på yderste mandat, men gennem turneringen har hun vist spil på højt niveau.
Det var således også tilfældet i dele af lørdagens kamp, hvor Cibulkova vandt det allerførste parti, men siden var fuldstændig udspillet i resten af første sæt.
Her lå et comeback ingenlunde i luften, men Cibulkova kæmpede sig tilbage og brød Kuznetsova flere gange i andet sæt.
Det skete blandt andet to gange i slutningen af sættet, hvor der dog gik slovakisk gummiarm i den, da sættet skulle lukkes.
Cibulkova brød Kuznetsova til 5-4 og 6-5, men begge gange brød Kuznetsova omgående tilbage.
Dermed skulle sættet afgøres i tiebreak. Her gjorde Cibulkova kort proces og tvang kampen ud i et afgørende sæt.
I tredje sæt kom hun også foran med 2-0, før Kuznetsova svarede igen. Russeren vandt fire partier i træk og var oven på.
Nok en gang skiftede kampen karakter. Cibulkova vandt tre partier i træk og fremtvang en matchbold ved 5-4.
Den udnyttede hun, da en returnering akkurat tog nettet, så Kuznetsova panisk blev nødt til at sende bolden ud af banen.
Cibulkovas finalemodstander bliver enten verdensetteren Angelique Kerber eller Agnieszka Radwanska, verdensranglistens nummer tre.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet