Slovener får fire år mere som fodboldpræsident i Uefa
Aleksander Ceferin sidder også i de kommende fire år som præsident for Uefa. Foto: Andreas Solaro/Ritzau Scanpix
Andreas Solaro/Ritzau Scanpix
Uefas kongres har valgt Aleksander Ceferin til præsident frem til 2023.
Sloveneren Aleksander Ceferin fortsætter som præsident for Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) frem til 2023.
Den 51-årige advokat blev torsdag valgt til en fireårig periode på Uefas kongres i Rom.
Den siddende præsident havde ingen modkandidater til posten og blev valgt med et stort bifald fra de 55 delegerede på kongressen i den italienske hovedstad - deriblandt formanden i Dansk Boldspil-Union (DBU), Jesper Møller.
- Jeg er beæret, sagde sloveneren fra talerstolen.
Her forklarede Ceferin, at han påtog sig opgaven med færre bekymringer end for tre år siden, hvor han blev valgt til det magtfulde embede. Alligevel løftede han pegefingeren.
- Det farligste, vi kan gøre, er at hvile på laurbærrene i vores nuværende situation, sagde han.
Ceferin blev præsident for Uefa i 2016, hvor han afløste franske Michel Platini.
Dengang stillede Ceferin op i et kampvalg mod hollandske Michael van Praag og vandt overlegent med 42 stemmer mod 13.
Ceferin fik i sin første præsidentperiode skabt ro i forbundet, efter at Platini ufrivilligt var blevet strittet ud.
Franskmanden havde modtaget en mistænkelig pengeoverførsel fra den daværende præsident i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), Sepp Blatter.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde