Slovener får revanche i styrtløbsdrama
Tina Maze vandt VM-guld i styrtløb. Hun var to hundrededele af et sekund hurtigere end Anna Fenninger.
For anden gang på få dage adskiller få hundreddele de bedste kvindelige alpinløbere ved VM i Beaver Creek i USA.
Sloveneren Tina Maze fik revanche for tirsdagens andenplads i super-G, da hun fredag var hurtigste kvinde på pisten i kvindernes styrtløb.
Tina Maze var blot to hundrededele af et sekund hurtigere end østrigeren Anna Fenninger.
Det er de to skiløberes anden tætte dyst ved dette VM.
Ved tirsdagens super-G løb var det med omvendt fortegn, da Fenninger var tre hundrededele af et sekund hurtigere end Maze.
Schweizeren Lara Gut kom ind på tredjepladsen i styrtløbet. Hun var 34 hundrededele af et sekund efter Tina Maze.
Amerikaneren Lindsey Vonn skuffede hjemmepublikum, da hun havnede uden for podiet. I en tid 1,05 sekunder efter vinderen, måtte Vonn nøjes med en placering som nummer fem.
Vonn kan dog glæde sig over, at hun tirsdag vandt en bronzemedalje i Super-G.
Danmark har syv deltagere med ved VM i USA, men ingen af dem var med i fredagens styrtløb. Fire danske kvinder er derimod med i slalom og storslalom senere i VM.
Lørdag er det mændenes tur til at give sig i kast med styrtløb.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker