Slovener kører solo og tager førertrøje i Schweiz Rundt
Simon Spilak vandt 7. etape i Schweiz Rundt og erobrede løbets førertrøje. Foto: /ritzau/AP/Gian Ehrenzeller
/ritzau/AP/Gian Ehrenzeller
Simon Spilak var hurtigst på den sidste bjergetape i Schweiz Rundt, og han ligger nummer et samlet.
Slovenske Simon Spilak slog til, da den sidste deciderede bjergetape i cykelløbet Schweiz Rundt blev kørt fredag.
Katusha-rytteren kørte solo og sejrede på den 166,3 kilometer lange 7. etape fra Zernez i Schweiz til Sölden i Østrig.
Efter at blandt andre slovakken Peter Sagan (Bora-Hansgrohe) og australieren Michael Matthews (Sunweb) havde været deltagere i et udbrud med 18 ryttere, var der samling blandt de bedste ryttere før sidste del af etapen.
Til sidst skulle rytterne op ad en 13 kilometer lang stigning uden for kategori mod Sölden, herunder 1,7 kilometers kørsel i en meget kølig tunnel.
Allerede tidligt på stigningen måtte løbets førende rytter, Domenico Pozzovivo (Ag2r), slippe, og han mistede altså føringen i den samlede stilling.
En gruppe ryttere kom fri, og senere kørte Simon Spilak solo.
Han passerede kilometerporten inde i tunnelen, og da han kom ud i dagslyset igen, havde han kun cirka 500 meter til målstregen.
Katusha-rytteren, der vandt Schweiz Rundt i 2015, var i mål 22 sekunder foran spanieren Jon Izagirre (Bahrain-Merida).
I den samlede stilling fører Simon Spilak med 52 sekunder ned til italieneren Damiano Caruso (BMC).
Danske Lasse Norman Hansen er til overraskelse for mange fortsat indehaver af bjergtrøjen i Schweiz Rundt.
Aqua Blue Sport-rytteren erobrede trøjen på 2. etape, og selv om han ingen rolle spillede på bjergetaperne torsdag og fredag, har han fortsat point nok til at beholde trøjen.
Der resterer to etaper i Schweiz Rundt.
Lørdag venter en etape i kuperet terræn, og løbet sluttes af søndag med en enkeltstart
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker