Slovenien slår Island og topper sin mellemrunde-gruppe
Sloveniens Dean Bombac spillede med ni mål på elleve forsøg en hovedrolle, da Slovenien fredag eftermiddag slog Island. Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Sloveniens håndboldherrer vandt 30-27 over Island, og slovenerne fører dermed gruppe 2 i mellemrunden.
Sloveniens håndboldherrer åbnede fredag eftermiddag EM-programmet i gruppe 2 i mellemrunden med succes.
Det skete med en sejr på 30-27 over Island, som tidligere på ugen var med til at sende Danmark ud af EM-slutrunden.
Med sejren ligger Slovenien, der ligesom Norge og Ungarn havde to point med over i mellemrunden, i spidsen af gruppen med fire point.
Slovenerne kom godt fra start i kampen. Foran 6-2 tvang de Islands træner, Gudmundur Gudmundsson, til at tage timeout efter blot ni minutters spil.
Det hjalp, og herefter spillede islændingene sig tættere på Slovenien og kunne efter 20 minutters spil udligne til 9-9.
De to hold fulgtes ad, inden Slovenien med en scoring i første halvlegs sidste sekund bragte sig foran til pausestillingen 15-14.
I anden halvleg trak Slovenien dog fra islændingene, der aldrig for alvor kom tilbage i kampen.
Særligt Sloveniens Dean Bombac spillede en stor kamp. Men ni mål på 11 forsøg spillede han en hovedrolle i den slovenske sejr.
Senere fredag gælder det opgøret i gruppen mellem Norge og Ungarn, hvor begge hold har to point med over i mellemrunden. Her vil det vindende hold komme på pointhøjde med Slovenien.
Gruppens sidste to hold, Portugal og Sverige, mødes senere fredag. Ingen af de to hold har point med over i mellemrunden.
Den anden mellemgruppe består af Spanien, Kroatien, Tyskland, Østrig, Tjekkiet og Hviderusland. Gruppen, der i øjeblikket føres af Spanien og Kroatien, tager hul på anden runde lørdag.
De to bedste hold i hver mellemgruppe går videre til semifinalen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde