- Vi tabte fortjent.
Så kort og præcist sammenfatter Egil "Drillo" Olsen tirsdagens 0-2-nederlag til Danmark i EM-kvalifikationskampen.
Den norske landstræner erkender, at hans spillere ikke kunne stille noget op over for et sprudlende dansk landshold. Han mener især, at Norge tabte kampen på midten af banen.
- Grunden til, at vi tabte kampen, er, at midtbanen var dårlig i første halvleg. Den hang som helhed dårligt sammen, siger "Drillo".
Han ærgrer sig desuden over Nicklas Bendtners 1-0-mål, som startede Norges kurs mod EM-mørket.
- Det er en type mål, som vi normalt ikke lukker ind, men det er, som det er, siger nordmanden.
Norge, Danmark og Portugal har nu alle 13 point i gruppe H, men Egil "Drillo" Olsen og co. har en kamp færre end Danmark og Portugal, som nu er favoritter til at sætte sig på de to øverste pladser i gruppen.
"Drillo" medgiver, at Norges EM-chancer ikke er gode efter nederlaget.
- De er meget små. Danmark skal tabe point mod Cypern. Det er vældig optimistisk at tro på, men det er klart, at vi må håbe på det, vi kan, siger han.
Danmark møder Cypern på udebane den 7. oktober, og fire dage senere kommer Portugal til Parken i den sidste kvalifikationskamp.
Norge spiller sin sidste kamp mod Cypern den 11. oktober.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker