Slukøret Magnussen vil bare videre efter lang F1-søndag
Kevin Magnussen havde en lang søndag langt fra VM-point på bybanen i Baku. Foto: Anton Vaganov/Reuters
Anton Vaganov/Reuters
Kevin Magnussen var i det lettere opgivende hjørne efter 13.-pladsen i Baku. Bilen var bare ikke bedre.
Verbale skuldertræk og skuffelse stod på menuen, da Kevin Magnussen gjorde status efter sin 13.-plads i Formel 1-grandprixet i Baku.
Endnu en gang måtte danskeren konstatere, at Haas-raceren har tabt momentum og ikke længere kan følge med fremme i kampen om at være "best of the rest" - fra syvendepladsen og ned.
- Endnu en gang var der ikke fart i bilen, og der skete ikke noget i løbet, der gjorde at vi kunne komme tilbage i kampen. Så ja, det var en lang søndag, desværre, siger Kevin Magnussen til TV3+.
Nu vil han hurtigst muligt i gang med at dykke yderligere ned i problemerne med at få det maksimale ud af dækkene og bilen generelt.
- Jeg glæder mig til at komme videre, arbejde videre og prøve at finde farten igen. Det har vi brug for, siger Kevin Magnussen.
Som sådan kan han glæde sig over, at næste grandprix først ligger den 12. maj og i Barcelona, hvor teamet tidligere har præsteret godt under test.
Spørgsmålet er, om nedturen kan vende der.
- Det har vi da forhåbninger om. Vi er skuffede efter i dag, siger Kevin Magnussen til TV3+.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub