SM-sølv til jagtskytter

SORØ Tre bueskytter fra Nykøbing F. Bueskyttelaug skød sig til sølvmedaljer ved de sjællandske mesterskaber i jagtskydning i Sorø.

Deltagerne skulle skyde 30 forskellige dyr på ukendte afstande, og den opgave løste Stephan Hansen i mini compound, Oliver Albinussen i kadet recurve og Bent Bjerregaard i senior langbue så godt, at de alle vandt sølv.

I senior compound fik Klaus Lykkebæk en fjerdeplads og John Kjær i senior langbue en placering uden for top fem.

- Stævnet var en god optakt til næste weekends Danmarksmesterskaber i felt og i skovrunde, som afholdes i Esbjerg, hvor vi bliver repræsenteret med syv bueskytter, fortæller formand Dan Hansen.




Nykøbing F. Bueskyttelaug fik tre medaljevindere ved SM i Sorø.

Offentliggjort Sidst opdateret