Små spaniere skal stege franskmand før Fuglsangs angreb

Hver gang Jakob Fuglsang sætter et afgørende angreb ind i en klassiker, bider franskmanden Julian Alaphilippe sig fast i hans baghjul.

Det mønster vil danskeren bryde søndag i Liege-Bastogne-Liege, hvor han håber at "lave en Lucky Luke" og køre fra sin franske skygge.

- Han er edderbankeme svær at slippe af med. Han er sådan en, der bider sig fast. Han vil hellere æde sit eget lort ti gange, end han vil give slip. Men får du ham bare sat, så er han væk, siger Fuglsang.

De to, franskmanden og danskeren, er favoritter. Det erklærer Fuglsang, som mener, at de to "er et niveau over" resten.

Det samme sagde Alaphilippe fredag, da han holdt pressemøde få kilometer fra Astanas hotel uden for Maastricht efter den traditionelle testkørsel af ruten:

- Skal jeg pege på bare én konkurrent, så er det let at sige Jakob.

Den 34-årige danske kaptajn har et stærkt hold, og det kan blive afgørende for succes, hvis det ikke skal ende som i Strade Bianche og Fleche Wallonne, hvor Alaphilippe slog Fuglsang, efter at de to havde kørt sammen mod målstregen.

- Hvis man vil køre fra Alaphilippe, skal man sætte ham under pres. Selv en Alaphilippe har grænser, og vi kan sætte pres på ham med typer som Izagirre fra bunden af stigningerne, siger Astanas sportsdirektør, Dmitrij Fofonov.

Samme analyse har Jakob Fuglsang. Han opfører en lille pantomime i barstolen på hotellet.

Med hænderne viser han, hvordan hjælperne sætter pres på, tommelfingeren prikker under hagen, og man forstår, at Alaphilippe nu er på grænsen til at dratte om, hvorefter en finger skydes afsted som en pil - Fuglsang selv - der stikker alene afsted mod målet i Liege.

Et drømmescenarie. Det ved Fuglsang. Hans egen status som favorit kan også blive en holdkammerats held.

- Vi skal forsøge at sætte de andre under pres. Det kan også blive vores fordel i sidste ende, at vi har et stærkt hold. Det kan gøre, at det ikke er mig, der vinder, men en anden fra holdet, da de fleste nok kigger på mig, siger han.

Mange af de seneste udgaver af Liege-Bastogne-Liege, der blev kørt første gang i 1892, er endt i en mindre gruppes spurt.

Men efter knap 30 år med en rute, der har haft den stejle Saint Nicolas og finalebakken i forstaden Ans på de sidste syv kilometer, har arrangøren i år valgt en flad finale.

Det ærgrer Jakob Fuglsang. Han er ikke er vild med udsigten til 12 kilometer flad vej og nedkørsel fra Boncelles, der er den sidste top tre kilometer efter den normalt udslagsgivende og djævelsk stejle Roche-aux-Faucons.

- Med den form og de ben, som jeg har nu, så havde jeg helt klart hellere set den gamle afslutning. For mit vedkommende er sidste chance at slippe af med nogen, der måtte sidde tilbage, Roche-aux-Faucons.

Liege-Bastogne-Liege er utvivlsomt den hårdeste af forårsklassikerne. Stort set alle 256 kilometer, der snor sig smukt gennem Ardennernes grønne landskaber og skove, går enten op eller ned. Meget ofte med stejle stigningsprocenter.

Alligevel er det de fladere stykker, der bekymrer Astanas kaptajn. Der er for langt mellem de kategoriserede stigninger i finalen, så man løber en risiko ved at angribe tidligt, mens konkurrenterne fortsat har hjælpere til rådighed.