Smæk til NFC

Lars Pleidrup (tv) og NFC måtte ned med nakken til HB Køge. Foto: Ingrid Riis

HB Køge var for stærke i søndagens 1. divisionsopgør.

Offentliggjort Sidst opdateret

Nykøbing FC havde ikke meget at byde på, da holdet søndag eftermiddag tabte 0-3 på udebane til HB Køge i 1. division.

HB Køge var langt bedre på dagen. Sjællænderne kom foran efter 22 minutters spil på et hovedstød af forsvarsspilleren Mads Juel Andersen.

NFC fik en skrækkelig start på anden halvleg. I det 46. minut scorede Mark Gundelach til 2-0.

Den tidligere Velo- og Team Lolland-spiller Marc Rochester Sørensen lukkede 20 minutter før tid kampen med et fladt langskud til 3-0.

HB Køge overtager med sejren førstepladsen fra NFC.