Smæk til Sydhavsøerne

Målmand Nicolaj Frejlev Jørgensen var en solid sidste skanse for Team Sydhavsøerne. Her må han dog se sig passeret af TMS Ringsteds 11-målsskytte Rune Ohm. Foto: Foto©Jan Knudsen

Tabte 25-31 i egen hule til TMS Ringsted.

Offentliggjort Sidst opdateret

Team Sydhavsøerne skuffede fredag aften ved at tabe 25-31 til TMS Ringsted i håndboldbraget i 1. division.

Team Sydhavsøerne fik en skidt åbning på opgøret i BorderShop Arena, men fik arbejdet sig op på 13-14 ved pausen.

I anden halvleg fulgte værterne med til 21-21, men derefter scorede midtsjællænderne fem gange i streg til 26-21-føring. Og så var løbet kørt for hjemmeholdet.

Jesper Munk var Team Sydhavsøernes bedste. Otte gange scorede stregspilleren. Målmand Nicolaj Frejlev Jørgensen holdt også fanen højt til langt inde i kampen.

Læs mere om topopgøret lørdag i Folketidende.