Småskadet fløjspiller forventer at være klar mod Serbien
Fie Woller måtte se de sidste ti minutter af kampen mod Polen fra bænken, efter at hun mærkede et lille stræk i den ene læg. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Fie Woller fik et stræk i den ene læg, men regner ikke med, at det koster deltagelse i kampen på tirsdag.
Fløjspilleren Fie Woller regner med at blive klar til håndboldkvindernes næste EM-kamp på tirsdag, selv om hun måtte udgå med en skade, da Danmark besejrede Polen 28-21.
Woller gik efter slutfløjtet direkte til behandling og stod ikke til rådighed for pressen efter kampen. Men landstræner Klavs Bruun Jørgensen regner ikke med, at skaden er alvorlig.
- Hun fik et lille stræk i sin læg, som har været lidt belastet i forvejen. Hun mener selv, at det nok skal blive okay, siger landstræneren.
Inden hun måtte udgå, nåede Woller at vise fine takter fra sin position på venstre fløj.
Hun var stærk i kontrafasen og lavede teknisk gode mål, der både inkluderede et lob og en skruet afslutning rundt om den polske målvogter.
Wollers plagede lægmuskel har to døgn til at hele inden mødet med Serbien, der i modsætning til Polen-kampen bliver fløjtet i gang om aftenen.
- Vi har heldigvis lidt længere tid, fordi vi spiller sent. Så hun får et par timer ekstra til at blive klar, konstaterer Klavs Bruun Jørgensen.
Danmark har fire point efter de første to kampe og er sikker på avancement ved EM.
Mødet med Serbien kommer for danskerne til at handle om, hvor mange point holdet skal have med over i mellemrunden.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker