Småskadet Mikkel Hansen misser EM-kvalifikationskamp
Mikkel Hansen (til højre) var med i torsdags, da Danmark vandt hjemme over Schweiz. Hansen er dog ikke med mod Finland lørdag eftermiddag. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mikkel Hansen har fået en mindre skade og er ikke med mod Finland. Nikolaj Markussen træder ind i truppen.
Det danske herrelandshold i håndbold må undvære en af verdens bedste håndboldspillere i EM-kvalifikationskampen mod Finland lørdag eftermiddag.
Bagspilleren Mikkel Hansen har således pådraget sig en mindre skade, og han er derfor blevet skiftet ud af landsholdstruppen til kampen i Helsinki.
Det siger Dansk Håndbold Forbunds sportschef, Morten Henriksen, til TV2 Sport.
- Mikkel har en lille skade. Det er ikke noget alvorligt, siger Morten Henriksen uden at gå i nærmere detaljer.
Mikkel Hansen var ellers med, da Danmark i torsdags vandt 31-26 over Schweiz i Ceres Arena i Aarhus. Her scorede han tre gange.
Også Lasse Andersson er byttet ud i forhold til den kamp.
Det bliver den tårnhøje bagspiller Nikolaj Markussen og GOG-talentet Mathias Gidsel, der skal erstatte Hansen og Andersson mod Finland. For Gidsels vedkommende kan der blive tale om hans A-landsholdsdebut, hvis han kommer på banen.
Danmark er storfavorit i opgøret, der begynder lørdag klokken 16.00. Finnerne tabte sin første kamp i EM-kvalifikationsgruppen med 24-33 til Nordmakedonien.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker