Rafael Nadal er klar til sin sjette finale af syv mulige ved French Open i tennis, efter at spanieren besejrede Andy Murray i tre sæt i semifinalen.
Murray har i en lille uge spillet på smertestillende piller, efter at han i tredje runde vred om på sin ankel i kampen mod tyske Michael Berrer.
Og selv om det trods skaden lykkedes for skotten at slå sig frem til semifinalen i Paris, så rakte det ikke mod grusspecialisten over dem alle, Rafael Nadal.
Spanieren, der har vundet fem titler på Roland Garros-anlægget og kun én gang tidligere har prøvet at tabe en French Open-kamp, spillede ikke helt op til sit topniveau.
Han tillod Murray tre servegennembrud, men gjorde det godt igen ved at bryde britens serv seks gange, og det rakte til sejr med sætcifrene 6-4, 7-5, 6-4.
Med sejren har Nadal i alt vundet 44 kampe ved French Open i karrieren. Den eneste, der har besejret ham i den turnering, er svenske Robin Söderling, der i 2009 vandt kvartfinalen i fem sæt.
Men i finalen kommer han under alle omstændigheder op mod en klassemodstander. Den anden semifinalen står mellem verdensranglistens nummer to og tre, Roger Federer og Novak Djokovic.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub