Småskadet Zimling må holde ny pause
Den danske landsholdsspiller Niki Zimling må efter alt at dømme sidde ukampdygtig på tribunen, når hans klub, Mainz, på søndag møder Augsburg i den tyske Bundesliga.
Klubben meddeler tirsdag, at Zimling har fået en forstrækning i hoften, og det er derfor højst usandsynligt, at han kan indtage sin sædvanlige plads på midtbanen i den svære udekamp.
Danskeren var ellers med i startopstillingen i weekenden, da Mainz tog en tiltrængt sejr over bundproppen Eintracht Braunschweig, men ved den lejlighed blev han skiftet ud i anden halvleg.
Det er ikke første gang, at skader tvinger Niki Zimling til at holde en pause.
I september gjorde danskeren sig upopulær i klubben ved at komme hjem fra VM-kvalifikationskampen mod Armenien med en skade, der kostede to kampe på sidelinjen.
I alt er Niki Zimling noteret for syv kampe og et enkelt mål i denne sæson.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker