Smerten vendte tilbage efter blot ét træningspas
Foto: Foto©Jan Knudsen
Foto©Jan Knudsen
Simon Friis har ikke spillet for Team Sydhavsøerne siden oktober.
Simon Friis vendte tirsdag aften tilbage til træningsbanen i Team Sydhavsøerne. Men det bliver kun til denne ene træningslektion foreløbig. I løbet af natten til onsdag fik han stærke smerter i skulderen, og nu venter han på at få skulderen undersøgt endnu en gang.
- Det er frustrerende og mentalt hårdt ikke at vide, hvad der er galt, og hvornår jeg kan begynde at spille håndbold på ny, siger Simon Friis, som ikke har spillet en turneringskamp siden Team Sydhavsøerne besejrede Ajax 28-25 fredag 15. oktober.
Skaden i venstre skulder fik Simon Friis i januar. Den er formentlig opstået ved styrketræning. Han har bidt smerten i sig længe, men midt i oktober gik den ikke længere. Han fik skulderen tjekket og anbefalet fem ugers total håndboldpause.
- Der er en bruskskade og betændelse i skulderen, men hvad der skal ske, for at den bliver kureret, håber jeg at få vished for på tirsdag, når jeg skal til undersøgelse på klinikken i Parken, siger Simon Friis.
Simon Friis kom til Team Sydhavsøerne fra AG Håndbold for halvandet år siden. Hans kontrakt udløber til sommer. Men han brænder for håndbolden og håber ikke, at skulderen tvinger ham til at indstille karrieren.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde