Smerteramt Karstoft trækker sig fra OL-løb
Ida Karstoft har løbet for sidste gang ved OL i Paris. Foto: Alina Smutko/Reuters
Ida Karstoft er færdig ved OL. En drilsk akillessene smerter hende for meget til at løbe videre.
Den danske 200-meterløb Ida Karstoft er færdig ved OL.
Egentlig skulle hun have deltaget i mandagens opsamlingsløb på distancen, men hun har for mange smerter til at gennemføre endnu et forsøg på at kvalificere sig til semifinalen.
Sådan lyder det fra hurtigløberen mandag morgen.
- Det er med stor ærgrelse, at jeg må sande, at jeg ikke kommer til start mere ved dette OL. Desværre opstod der igen smerter i forbindelse med søndagens indledende heat, og derfor er det urealistisk at løbe i dag, siger Ida Karstoft.
Hun skulle være blevet nummer tre i sit indledende heat for at have kvalificeret sig direkte til semifinalen, men det formåede hun ikke. I stedet humpede hun rundt efter sit indledende heat.
Det er akillessenen, der driller hende. Derfor såede hun allerede tvivl om sin videre OL-deltagelse efter søndagens indledende heat. Også fordi der foruden et opsamlingsheat også potentielt ville vente en semifinale mandag aften, og to løb samme dag ville værd en hård belastning.
Atletik-elitechef Mikkel Larsen har stor forståelse for, at Karstoft ikke vil løbe nogen risiko.
- Vi står bag Idas beslutning, og vi ved, at hun er utrolig ærgerlig over hele situationen.
- Det blev tydeligt undervejs i hendes indledende løb, at kroppen ikke ville lege med, og fokus vil nu være på at få Ida 100 procent frisk igen til fremtidige mesterskaber, siger elitechefen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde