Smittet basketballspiller misser to kampe for dansk landshold
Ida Tryggedsson, der er søster til Sofie Tryggedsson, håber, at hun kan nå at tilslutte sig det danske landshold, der fredag og søndag møder henholdsvis Tjekkiet og Rumænien. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Claus Bech/Ritzau Scanpix
Den danske basketballspiller Sofie Tryggedsson går glip af kommende EM-kvalifikationskampe for Danmark.
De danske basketballkvinder må undvære Sofie Tryggedsson, når de i denne uge spiller to kampe i EM-kvalifikationen.
Årsagen er, at hun for anden gang er blevet testet positiv for coronavirus. Det oplyser Danmarks Basketball Forbund mandag i en pressemeddelelse.
Også søsteren Ida risikerer at gå glip af de kommende kampe.
Det danske basketballlandshold er mandag aften rejst til Riga i Letland, hvor de i en uge skal være i en coronafri boble og spille to landskampe.
Ida Tryggedsson, der har boet sammen med søsteren i weekenden, kan nå at tilslutte sig holdkammeraterne torsdag, hvis hun afleverer en negativ prøve samme dag. Hun har allerede afleveret én negativ prøve.
Søsteren Sofie håber da også, at Ida når at komme afsted.
- Jeg ville slet ikke have kunnet bære, hvis Ida ikke kunne komme afsted. I den sammenhæng er det faktisk fuldstændig underordnet, at jeg ikke må komme med. Hvis Ida ikke kunne være kommet ind i boblen, havde jeg haft forfærdelig skyldfølelse, lyder det fra Sofie Tryggedsson.
Der venter Danmark EM-kvalifikationskampe mod Tjekkiet og Rumænien henholdsvis fredag og søndag. Danmark har tabt sine to første kampe i kvalifikationen til Italien og Rumænien.
Sofie Tryggedsson var med til at vinde guld for Danmark til EM for små nationer i 2018. Hun var dog ikke med i landsholdets seneste kampe i 2019, fordi hun spillede på college i USA.
Hun spiller til daglig i belgiske Spirou Ladies Charleroi.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker