Smitteudbrud i danskerklub udsætter ny Premier League-kamp
Joachim Andersen og co. skal ikke i aktion søndag. Udekampen mod Burnley er blevet udskudt. Foto: Adam Davy/Reuters
Adam Davy/Reuters
Fulham har fået endnu en ligakamp udskudt efter voksende coronasmitte i klubben.
For fjerde gang i sæsonen må en Premier League-kamp udskydes på grund af et coronaudbrud i en klub.
Efter et voksende smitteudbrud i Fulham er klubbens udekamp søndag mod Burnley nemlig blevet udsat på ubestemt tid. Det skriver Premier League på sin hjemmeside.
- Efter udsættelsen af Fulhams kamp mod Tottenham i onsdags er alle spillere og personer i Fulhams stab blevet testet igen, og lørdag morgen kunne der noteres et øget antal positive covid-19-tilfælde.
- Efter at have rådført sig med uafhængige medicinske eksperter efterkommer Premier Leagues bestyrelse Fulhams ønske om at udsætte kampen på grund af de exceptionelle omstændigheder i klubben, skriver Premier League.
Fulham råder over danske Joachim Andersen, der er fast mand i klubbens forsvar.
Ligaen fastholder samtidig, at coronaprotokollerne i ligaen fungerer efter planen, og at ligaen har myndighedernes opbakning til at spille videre.
Efter stigende smittetal i England - og også i landets bedste fodboldklubber - har flere managere ellers givet udtryk for, at de ønsker en coronapause, men det har ligaen afvist.
Foruden de to udsatte Fulham-kampe er opgørene Aston Villa - Newcastle og Everton - Manchester City tidligere blevet udskudt efter smitteudbrud.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde