Forkert smørelse på skiene var en af årsagerne til, at Petter Northug og de øvrige norske langrendsløbere mandag blev ramt af en kollektiv nedtur i 15 kilometer fri stil.
Petter Northugs chefsmører, Perry Olsson, indrømmer over for vg.no, at han valgte at præparere skiene på ny, efter at Northug inden starten havde valgt hvilke ski, han ville benytte under konkurrencen.
- Jeg lagde glider og pulver på. Skiene blev meget dårligere, siger Perry Olsson til vg.no.
Alle de norske langrendsdeltagere fik lagt en præparation på skiene, og Norges smørechef, Knut Nystad, mener, at smørerne fik for lidt tid af arrangørerne til at vurdere hvilken smørelse, der skulle benyttes.
På grund af løs sne valgte arrangørerne at lukke langrendsbanen, og de forskellige deltageres smørere fik kun 15 til 20 minutter på banen til at finde den rette smørelse.
- Det er utrolig lidt. Man må tage et valg, siger Knut Nystad.
Petter Northug, der var blandt favoritterne, blev nummer 41 i langrendsløbet. Bedste nordmand, Tord Asle Gjerdalen, sluttede på en placering som nummer 28.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker