FC Midtjylland var bedst til at udnytte tilfældighederne, da midtjyderne slog Silkeborg med 2-0 på udebane i SAS Ligaen.
Ken Ilsø og Baba Collins scorede målene for FCM, der med sejren rykker op på ligaens syvendeplads foran AGF.
Efter at Ilsø midtvejs i første halvleg havde bragt gæsterne foran med 1-0 på en tilfældig chance, så organiserede midtjyderne sig kompakt på egen banehalvdel og formåede at trække tempoet ud af spillet.
På den knoldede bane forsøgte Silkeborg desperat at komme til afslutninger, og det var flere gange tæt på.
Jim Larsen var tæt på med et hovedstød, Christian Holst havde flere nærgående skudforsøg, og Peter Degn var tæt på med et overrumplende frispark.
Alligevel var det FC Midtjylland, der efter 55 minutter øgede føringen til 2-0. Indskiftede Baba Collins fik panden på bolden i endnu en tilfældig situation efter et langt indkast.
Det store Silkeborg-pres fortsatte ufortrødent, men intet ville lykkes for oprykkerne, der i denne sæson har overrasket med en øjeblikkelig placering som nummer fire.
Martin Ørnskov fik blandt andet annulleret en scoring i forbindelse med et hjørnespark, hvor Jim Larsen med et hovedstød fik skabt den farlige situation.
Sejren var dog ikke helt uden omkostninger for FC Midtjylland, der fik topscorer Frank Kristensen skadet. I pausen fik Kristensen syet en flænge, og efter pausen udgik han med en knæskade.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde