Snevejr aflyser håndboldkampe

Rødby HK - Mørkøv KFUM, Team Sydhavsøerne II - HIK og SSHK - Nordsjælland er blevet udsat.

Offentliggjort Sidst opdateret

De kraftige problemer med snefygning på Sydlolland har fået Rødby HK og Team Sydhavsøerne til at aflyse dagens divisionskampe i Rødbyhavn Sportshal.

Det gælder 2. divisionskampen mellem Team Sydhavsøernes andethold og HIK samt 3. divisionskampen Rødby HK - Mørkøv KFUM.

Sakskøbing-Slemminge har også aflyst dagens kamp mod Nordsjælland Håndbold i kvindernes 3. division.

Der er endnu ikke fundet nye spilledatoer til de tre kampe.