Vejret har allerede udsat herrernes styrtløbskonkurrence ved vinter-OL, og nu er konkurrencen i super kombineret i fare for at lide samme skæbne.
Vejrudsigten for tirsdag lover masser af sne, og det kan gøre det umuligt at tage bakkerne i Whistler i brug. Det oplyser løbsarrangørerne.
- Jeg kan kun sige, at ifølge vejrudsigten har vi en meget kritisk situation. Jeg kan ikke afgøre, om løbet bliver til noget, men vi vil gøre alt for, at det sker, siger Günther Hujara, der organiserer herrernes løb.
Ud øver herrernes konkurrence i super kombineret, så kan det gå ud over kvindernes træning i styrtløb.
- Vejrudsigten ser skidt ud for natten og morgenen, så hvis vejrudsigten er korrekt, vil vi ikke kunne træne, siger Atle Skaardal, der organiserer kvindernes løb.
Meteorologerne har lovet fem centimeter sne til den nederste del af pisten, mens den øverste del vil blive dækket af 10 centimeter. Derudover er der også lovet tåge.
Den megen sne betyder, at det vil tage en del tid at få klargjort pisten til skiløb, mens tågen kan genere løbernes udsyn.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker