Snevejr i Bern har indtil videre betydet, at det europæiske fodboldforbund (Uefa) har udsat Europa League-kampen mellem Young Boys og Stuttgart med 30 minutter.
I øjeblikket falder sneen tungt over Bern, og græsset på Stade de Suisse skal ryddes for sne, før kampen kan fløjtes i gang.
Kampen er afgørende for Superligaklubben OB's videre chancer i Europa League. Vinder Young Boys, er OB færdig i den europæiske turnering.
Spiller Young Boys uafgjort med Stuttgart, skal OB vinde på hjemmebane mod Getafe, hvis fynboerne skal gå videre, og taber OB i Odense, er fynboerne definitivt færdige i Europa League.
OB ligger sidst i gruppe H i Europa League med tre point. Spanske Getafe har også kun tre point, mens Young Boys ligger på andenpladsen med seks point. Tyske Stuttgart har som puljens eneste hold allerede sikret avancement med 12 point i puljen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde