Snowboarder hopper sig til Canadas 11. guldmedalje
Snowboarderen Sebastien Toutant fik i lørdagens finale i big air en score på 174,25. Foto: Reuters/Kai Pfaffenbach
Reuters/Kai Pfaffenbach
Sebastien Toutant var bedst i mændenes finale i big air, hvor amerikaneren Kyle Mack tog sølv.
Canada sikrede lørdag morgen dansk tid landets guldmedalje nummer 11 ved vinter-OL i Pyeongchang.
Den blev vundet af snowboarderen Sebastien Toutant, der hoppede sig til en samlet score på 174,25 i herrernes finale i disciplinen big air, hvor udøverne viser deres akrobatiske trick i luften på et stort hop.
Canadieren henviste amerikanske Kyle Mack til andenpladsen. Det gjorde han for øjnene af Donald Trumps datter, Ivanka Trump, der blandt andet er i Sydkorea for at deltage i søndagens afslutningsceremoni.
Mack fik en samlet score på 168,75. Bronzemedaljen gik til britiske Billy Morgan, der fik en samlet score på 168,00.
25-årige Toutant var med ved vinterlegene i Sotji i 2014, men lørdagens medalje var hans første i OL-sammenhæng.
Med gevinsten har Canada lørdag morgen to guldmedaljer færre end både Norge og Tyskland. Samlet har Canada 28 medaljer, mens Norge har 37 og Tyskland har 26 medaljer.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker