Sociedad spolerer Atléticos sejrsstime i egen hule
Atlético Madrid har frem til denne weekend været suveræne hjemme på Vicente Calderon i den bedste spanske fodboldrække.
Men efter 13 sejre i træk på hjemmebanen, så gik det galt, da træner Diego Simeones mandskab søndag aften havde besøg af Real Sociedad.
Gæsterne kunne rejse hjem med en smal sejr på 1-0 på en scoring fra Xabi Prieto små 10 minutter efter pausen.
Atlético Madrids stjerner pressede på for at fremtvinge en udligning, men det lykkedes ikke at få bolden i mål.
Nederlaget betyder, at hovedstadsklubben må afgive andenpladsen i Primera Division til lokalrivalerne fra Real Madrid. Real Madrid vandt tidligere søndag 2-1 ude over Michael Krohn-Dehli og Celta Vigo.
Barcelona topper ligaen med 71 point. Real Madrid har 58, mens Atlético Madrid har optjent 57 point. Der resterer 11 spillerunder i Spanien.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker