Solbakken: AaB har mange giftige spillere
Foto: Liselotte Sabroe/ Scanpix /Scanpix
Liselotte Sabroe/ Scanpix /Scanpix
AaB-spillerne løber ind til torsdagens pokalfinale mod FC København som nykårede danske mestre, mens københavnerne spiller på hjemmebane.
FCK-manager Ståle Solbakken har enorm respekt for nordjyderne.
- Spillere som Kasper Kusk og Nicolaj Thomsen har været meget dygtige til at komme i positioner, hvor de leverer målgivende afleveringer eller selv scorer. Så har de haft forskellige angribere, som har sendt bolden ind på første forsøg hver eneste gang.
- Rasmus Würtz og Kasper Risgård har også været meget stærke for AaB. Risgård er god til at komme med ind i feltet. Würtz er god at spille bolden hen til.
- Så der er meget at skulle passe på for os. Vi skal bruge en del tid på at kigge på AaB, men selvfølgelig mest tid til at kigge på os selv, siger nordmanden.
Hvem er egentlig favorit i finalen? Ikke FCK trods hjemmebanen, mener Solbakken.
- Det bliver meget lige mellem os. Vi er ikke så meget på hjemmebane, som vi normalt ville være. Der kommer nok 10.000 nordjyder, og hvis der er solgt 25.000 billetter, så er der nok 10.000 københavnere, mens de sidste 5000 er neutrale.
- Så hjemmebanefordelen er der ikke på den måde. Jeg har svært ved at se, hvem der er favorit, siger han.
Sidste spillerunde i Superligaen finder sted på søndag, så Solbakken mener, at det er godt for AaB, at mesterskabet blev sikret i næstsidste spillerunde.
- Det er en fordel for dem, for uanset hvad har deres sæson været fantastisk, siger Solbakken.
Pokalfinalen begynder klokken 20.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub